Kjøge Mini-By - Kjøge i 1865


	Kjøge i 1865 Kjøge Mini-By bygges som en kopi af Kjøge Købstad, som den så ud i 1865. Byen fik sine købstadsrettigheder allerede i 1288 af Kong Erik Menved, på et tidspunkt hvor Østersøhandelen blomstrede - og da Køge lå godt placeret kunne den give kongen gode skatteindtægter. Køge blev efterhånden en by, der var værd at slå sig ned i, og den storhedstid, som byen oplevede, gjorde det f. eks. nødvendigt at føje nye tilbygninger til kirken. Mange af husene fra denne tid blev ødelagt under den store brand i 1633 og under svenskernes besættelse i 1658-1660. Men stadigvæk kan man se huse fra den tid. Byen blev anlagt efter en plan, som i det store hele var uændret i 1865, og byens inderkerne er stadig intakt, og mange af de huse og bygninger, der var i brug i 1865 er stadig i brug. Bykortet, som er fra 1859, viser den karakteristiske byplan med Torvet i centrum og de fire hovedgader Vestergade, Nørregade, Nyportstræde og Brogade gående ud fra torvet i hvert sit hjørne. Bykortet kan ses på Køge Byhistoriske Arkiv, og i fuld størrelse kan man se, at Køge ud over kirken indeholdt et arresthus, to skoler, et raad- og thinghus, et fattighus, et børneasyl m.m. Et kort fra 1870 viser, at jernbanen var kommet til Køge. Indbyggerantallet voksede med ca. 30 procent fra 1840 til 1870, hvor der boede 3.097 mennesker i ca. 640 huse og gårde. Da der ikke blev bygget nye huse, måtte indbyggerne klumpe sig mere og mere sammen. Handelskalenderen fra 1850 nævner, at der i Køge var 18 købmænd samt 18 høkere og småhandlende. Og selvom 9 brændevinsbrændere producerede 275.000 potter brændevin om året, måtte der alligevel importeres 40.000 potter fra København. Der var et apotek, et jernstøberi, en gulvtæppefabrik, to papirfabrikanter, en chokoladefabrik og en tobaksfabrik. I 1866 kom Køge Bryggeri til og i 1870 nævnes, at byen havde 229 håndværkere og 37 værtshusholdere og traktører. Køge har været en livlig by omkring 1865.