Torvet

Køge torv blev anlagt i 1200-tallet og er med sine knapt 10.000 m2 (145x67 meter) det største provinstorv i Danmark. Den vestlige halvdel blev i middelalderen kaldt Suder-torvet, for her holdt suderne dvs. skomagerne til med deres boder.

Torvet lå i 1200-tallet 1,6 meter under det nuværende niveau. Tilvæksten skyldes simpelthen skidt og møg og manglende renovation – det såkaldte kulturlag.

Især på Torvets og Brogades østside har vi gårdene med de smalle facader. Da de i sin tid blev bygget, betalte man skat af facadens længde, så derfor blev facaderne korte. Til gengæld fik vi så de meget lange og spændende baggårde.

Indtil 1799 stod den berygtede ”Kjøge Kag” her på Torvet. Den var den vigtigste, men dog ikke byens eneste straffested, idet der i Brogade stod en gabestok, hvor man kunne spænde folk fast til spot, spe og spytklatter, og hvad de forbipasserende ellers kunne finde på.

Kagen er nævnt i flere ordsprog: ”Så hul som Kjøge Kag” eller ”Det er bedre at have sine øren, end at miste dem på Kjøge Kag”.

Køgekagen, der stammer fra middelalderen, nævnes første gang i 1450, var en offentlig skampæl med et ris på toppen; pælen var anbragt ovenpå en fladtaget bygning, der var ca. 2,5 meter høj og muret af kridtstenskvadrer.

Hermed kunne alle få fornøjelsen af at se, når de formastelige skulle straffes - enten ved at disse skulle stå til skue, blive pisket, brændemærket, lemlæstet eller halshugget.

Hensigten med straffene var dels gengældelse og dels afskrækkelse, så andre afholdt sig fra at begå lignende forbrydelser.

I 1639 blev Kagen istandsat med store omkostninger for byen. Samtlige murermestre og håndværkere deltog i arbejdet, og hele den skafotlignende bygning blev overmalet med en blodrød farve. Kagen var bøddelens arbejdsplads og ”uren” eller tabubelagt ligesom ham.

Derfor var der altid et søm, som skulle slås helt ind eller andet småarbejde, som skulle gøres færdig på den, således at ingen håndværker eller farende håndværkssvend kunne påberåbe sig ikke at have deltaget i arbejdet på Kagen.

På borgmester Mathias Friederichsens initiativ, blev Torvet omkring 1824 færdigbrolagt ved hjælp af frivillig arbejdskraft fra byens borgere og omegnens bønder. Han havde gået tiggergang til alle, idet byens pengekasse var tom, efter statsbankerotten i 1813. De omkransende 40 cm dybe og 60 cm brede åbne rendestene blev opfyldt og planeret med ca. 1.000 læs grus, der blev foræret byen af Gammel Kjøgegaard.

Gæster i Mini-Byen spørger ofte, hvorfor vi ikke har Frederik VII’s statue stående på Torvet, idet den jo relaterer sig til grundloven af 5. juni 1849. Forklaringen er, at billedhuggerne Bissen’s statue først blev afsløret lørdag den 5. juni 1869. Det skete under overværelse af 10.000 mennesker med en efterfølgende spisning om aftenen hos gæstgiver Hansen på Norske Løve for 800 særligt indbudte.

Havde det imidlertid stået til Køges daværende borgmester Gether, havde statuen næppe stået på Køge Torv i dag, idet han frygtede, at byen ville lide et økonomisk tab på de salgspladser, som statuen ville optage. Men heldigvis nedstemte byrådet dog borgmesteren, for i denne statue har byen et af de flotteste grundlovsmonumenter i landet.

TAG FAMILIEN MED OG OPLEV TORVEHANDLEN PÅ KØGE TORV

hver lørdag og onsdag fra 8.00 til 15.00 

Stort udvalg af frisk frugt og grønt, ost, fisk, pølser, oliven, honning, nødder,
blomster, brugskunst, smykker og mange andre spændende varer.

Udover torvehandlen har Køge mange gode butikker og hyggelige cafeer.