SparNord gave til Kjøge Mini-By

Foto: -ses/KMB


Kjøge Mini-By modtager støtte fra Varelotteriet
Varelotteriet har støttet Kjøge Mini-By med kr. 25.000 til brug ved forbedrede publikumsfaciliteter i form af opsættelse af nye borde- og bænkfaciliteter rundt på friarealerne i Kjøge Mini-By.

Maj 2022
Den lokale repræsentant for Varelotteriet murermester Niels Rasmussen, kom forbi Kjøge Mini-By og overrakte støttebeløbet til Mini-Byens borgmester Flemming Christensen.
Det er med stor fornøjelse at jeg kan overdrage et støttebeløb fra Varelotteriet til Kjøge Mini-By – med ønsket om at Mini-Byen også fremover må fremstå som et attraktivt turistmål
i Køge Kommune, udtalte Niels Rasmussen i forbindelse med overrækkelsen
Flemming Christensen takkede på vegne af Kjøge Mini-By for Varelotteriets støtte – og
forsikrede at støtten straks ville blive omsat til formålet med at forbedre
publikumsfaciliteter.
Under besøg i Kjøge Mini-By er det muligt både at kunne blive serviceret i den tilknyttede
Café, ligesom man som besøgende også er velkommen til at medbringe egen forplejning -
som nu vil kunne nydes rundt om i Mini-Byen ved de nye borde- og bænkfaciliteter.
Gaver på 2 x 25.000 kr.

7. november 2017 havde Kjøge Mini-By besøg af Varelotteriet og Køge Borger- og Håndværkerforening. De havde hver 25.000 kr. med som tilskud til vores nye byggeri. Flotte donationer, som vi er meget taknemmelige for at modtage.
Fotoet viser overrækkelsen. Fra venstre ses formand for KBHF Niels Rasmussen, venneforeningens formand Ove Nordhild, adm. direktør for Varelotteriet Anders Kristoffer Holst og laugsformand Claus Philipsen.
10.000 kr. fra Køge Borger- og Håndværkerforening

Kjøge Mini-By’s Venneforening blev inviteret til at deltage i Køge Borger- og Håndværkerforenings generalforsamling på Odd Fellow Gaarden den 18. april. Formand Ove Nordhild og kasserer Børge Munk mødte frem til den fyldte sal med 120 medlemmer for at deltage i generalforsam- lingen og efterfølgende spisning. Der var dog en speciel årsag til denne invitation. KBHF havde besluttet at donere 10.000 kr. til Kjøge Mini-By’s arbejde med at opføre den flotte Mini-By, som alle i Køge kan være stolte af, blev det nævnt i begrundelsen for gaven. Formand Niels Rasmussen overrakte gaven til Ove Nordhild, der kvitterede med at holde en kort, men fyldig omtale med ledsagende fotos af projektet, vi er i gang med på Strandvejen, og historien bag. Der var også lavet en lille udstilling med et hus, plakater og foto, og mange erhvervede sig brochure og indmeldelsesblanket.