Besøg os på facebook

Så er postvognen klar til at rykke ud med posten.

Mini-Byens model af Postdiligencen hørte hjemme i Brogade 19. I 1858 indgik Rasmus Hansen en kontrakt med postvæsenet om at varetage brev-, pakke- og personpostens befordring mellem Køge og Rønnede. Der skulle stilles med to kraftfulde, ensfarvede heste, en postkaret med fire sæder samt en postillon, der skulle være forsynet med ”en saadan Mundering (rød frakke og kasket og blå bukser med en rød stribe på langs), Posthorn og Skilt, som generalpostdirecteuren foreskriver”. De 3 ¼ mil skulle tilbagelægges på 2 timer og 55 minutter. Hver 5 minutters forsinkelse kostede dem 64 skilling, og hvis vognen væltede, skulle de af med 4 rigsdaler i bøde! Postkareten skulle køre fra Køge den ”ene Formiddag Kl. 10½ efter Postens Ankomst fra Taastrup”. Turen hjem afgik fra Rønnede ”den paafølgende Eftermiddag Kl. 4¼ efter Postens Ankomst fra Vordingborg”. Postvæsenet betalte for disse tjenester 1 rigsdaler pr. mil dvs. 6 rigsdaler 48 skilling for hver tur/retur samt 16 skilling pr. mil for leje af postkareten.

Truckertræf:

KMA's afdeling for skalarigtige modelbiler, lagde en onsdag aften i juli vejen forbi for en køretur i Mini-Byen

 se video her

Set lidt fra oven:

Onsdag aften den 23. juli havde vi besøg i Mini-Byen af KMA's afdeling for skalarigtige modelbiler. Der blev taget video også fra luften se video her

.

Vores dygtige håndværkere på skibsværftet har også travlt.

Mini - Byens model skibe skal som andre træskibe holdes vedlige, derfor bliver de taget op om vinteren. På vores lille skibsværft bliver master og rig afmonteret, træværket rengjort og behandlet for til sidst at blive malet til den nye sæson.

 

 

Udover renovering af vores eksisterende skibe bliver der dog også tid til nybygninger. Her er det Krydstoldjagten XXVII der er på beddingen, det er vores skibsbygger Aksel Kok der er igang med spanterne.

 

Kjøge Mini-By • Strandpromenaden 26 / Strandvejen 101 • DK - 4600 Køge • Tlf. 5663 6218 • mail@koegeminiby.dk